Der er seks år siden de statslige bygherrekrav / BIM
trådte i kraft i 2007. Tid til status! Hvad er der sket? Hvor er vi i dag? Ikke
som BIM-projekt men som arkitektfag.
Det var temaet for et seminar, planlagt med ti korte
oplæg fra erhvervet. Samtidigt agerede seminaret som kick-off møde for den
danske arkitektbranches netværk med fokus på arkitekternes brug af BIM.
ARK|BIM, netværk for arkitektonisk BIM blev dannet i
november 2012 på Kunstakademiets Arkitektskole, KADK, i samarbejde med
Teknologisk Institut, Asbjørn Levring, med hvem vi i årevis har samarbejdet i
initiativer som BIM-camp og BIM-logen.
Konferencen havde indlæg fra tegnestuerne Vandkunsten, Henning Larsen Architects, Christensen & Co., KHR Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen, Arkitema, 3XN og AG5 Architects samt Danske Ark. For at få et indspil fra en aftager var Københavns Kommune ligeledes til stede med et indlæg, i funktion af offentlig bygherre.
Konferencen havde indlæg fra tegnestuerne Vandkunsten, Henning Larsen Architects, Christensen & Co., KHR Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen, Arkitema, 3XN og AG5 Architects samt Danske Ark. For at få et indspil fra en aftager var Københavns Kommune ligeledes til stede med et indlæg, i funktion af offentlig bygherre.
Statusrapport fra
faget
Samlet set gav indlæggene det indtryk at BIM
implementeringen i arkitektonisk forstand kan opfattes som en diskussion mellem
rationalitet og sanselighed. Det udløser naturligt et ønske om at spørge ind
til hvorvidt sanselighed overhovedet kan digitaliseres. Er BIM i den
forbindelse i stand til at undslippe et egentligt it-teknokratisk tyranni, uden
plads til arkitektens egentlige kernekompetencer?
Det bemærkedes også, at teknologien allerede har ændret arbejdsdelingen
på tegnestuerne, idet der ved BIM-projektering i stigende grad benyttes
konstruktører, men der var samtidig fuld enighed om, at projektets ide og
arkitektoniske kvalitet skabes i BIM-modellen helt fra starten.
Af positive aspekter blev det af mange nævnt, at BIM-arbejdsmetoden
øger muligheden for at kommunikere på tværs af faggrupper og med en bedre
koordinering til følge. Det blev også nævnt, at visualiseringsmulighederne
giver en bedre forventningsafstemning, samtidigt med at BIM kan vise projektets
bygbarhed og give større overblik i forbindelse med økonomi og mængder.
Det vurderes også, at BIM kan give en øget kvalitet og en
bedre styring af et projekt, skønt håndteringen af informationer og deres
placering stadig kan synes vanskelig. De mange muligheder indenfor parametriske
simuleringer af eksempelvis vindforhold og solpåvirkning, informationsudtræk og
krav til brug af standarder medfører hurtigt at man drukner i data. Det undgås
ved at holde sig alene til de data der skal bruges for et givet udtræk, men
hvilke er det så lige? Det er og bliver derfor særligt vigtigt at skabe
overskuelighed og aftale spillereglerne for samarbejde så tidligt som muligt.
Der var ligeledes forståelse for, men måske ikke accept
af, at ’BIM ledelse’ for fremtiden bliver et udvælgelseskriterium for valg af
arkitektvirksomhed, vægtet på lige fod med andre kriterier.
Som projekterings- og designværktøj, hvor modellen
udvikles og ændres hele tiden, er BIM en stor hjælp i kommunikation med bygherren,
der løbende kan gå virtuelt gennem bygningen og se hvordan den fungerer.
Samtidig fungerer samarbejdet mellem partnere forskellige geografiske placeringer,
fordi alt kan ses realtime og ændringer slår igennem på alle niveauer. Der
sporedes en udbredt enighed om at BIM metoden rummer muligheder for en rationalisering
og øget præcision. Det spås også stadigvæk, at der ved sådanne
effektiviseringer vitterlig er mange penge at spare, men hvorvidt dette fører
til højere arkitekthonorar, billigere, bedre eller rettere billigere OG bedre
byggeprojekter, afhænger af hvem man spørger. Fra den offentlige bygherres side
er der dog en klar forventning om at BIM kan optimere driften af en
bygningsportefølje. Alene af den grund er et BIM projekteringskrav
uomgængeligt.
Arkitektens rolle blev naturligt berørt i indlæggene; det
blev blandt andet fremført, at kunsten fremover i høj grad handler om at kunne
styre informationerne om byggeriet. Det kræver som udgangspunkt kvalificeret
BIM ledelseskompetence på tegnestuerne samt en opkvalificering af
medarbejderstaben. Der nævnes i denne sammenhæng også ERFA grupper og
arkitekternes samarbejde med IT leverandører. Samtidig påpeges det at
arkitekterne kan komme til at spille en afgørende rolle i udviklingen af
området Grøn BIM.
Men der er klar enighed om, at det skal være arkitekterne
der styrer geometrien i modellen og at det er arkitekterne der skal have
overblikket over byggeriet - og således styre BIM processen.
Konklusioner
Det virker som om den fremherskende forståelse af idealet
om BIM - som en teknologi og metode til håndtering af fremtidens byggeri og
arkitektur - er rykket et skridt tættere på praksis. Der fornemmes en bredere
forståelse blandt arkitektstanden for de muligheder en digitalisering bringer
med sig. Samtidig fornemmes også i hvor høj grad indflydelse på
digitaliseringen af den arkitektoniske metode er en nødvendighed, hvis
byggeriet fremover skal kunne opretholde sin arkitektoniske kvalitet. Hvis idealet
om BIM er billigere og bedre byggeprojekter, kan man nok vove at konkludere at
potentialet ser ud til at være der. Hvorvidt det lader sig gøre at realisere
både besparelserne og den øgede kvalitet, ser ud til at forblive en væsentlig bestanddel
i diskussionen om det arkitektoniske kompromis mellem drøm og virkelighed. Vi fornemmer
at der med netværket for arkitektonisk BIM er sat streg under nødvendigheden
af, og muligheden for, rent faktisk at kunne levere en høj arkitektonisk
kvalitet, med brug af de bedste metoder og teknologier der på ethvert givent
tidspunkt måtte eksistere.
